Guide til CPU køling – vandkøler/luftkøler

Skrevet af Martin Abild Schultz – Medejer af Simply Gaming (Redigeret 12/1-2021)

Jeg vil i denne artikel komme ind på de mest almindelige emner vedrørende CPU køling. Punkterne herunder skulle gerne klæde dig på med en god basis viden vedrørende CPU køling og hvad der er rart at vide på forhånd, inden du køber en ny computer. Men lad os springe ud i det!

Artiklen indeholder:

  • Hvad er en CPU køler
  • Intel/AMD standard kølere
  • Vandkøling vs luftkøling
  • Custom cooling
  • Støjniveau
  • Udseende
  • Konklusion

Priseksempler og specifikation eksempler på hardware er vejledende da markedet udvikler sig hele tiden.

Guide til CPU køling – Hvad er en CPU køler:

Guide til CPU køling

CPU køleren, hænger som navnet antyder, uløseligt sammen med CPU’en(læs mere her). Alle CPU’er udleder rigtigt meget varme. Var den monteret i bundkortet(læs mere her) uden nogen form for køling, ville CPU’en lynhurtigt overophede og down throttle eller lukke systemet helt ned. CPU køleren er derfor en essentiel del i alle computere. Uden undtagelse. En god tommelfinger regel: lav stabil temperatur = stabil performance = længere levetid på systemet

CPU køleren fungerer i simple termer ved at der sidder enten en luft eller vandkøler monteret direkte ovenpå CPU’en, der leder varme væk fra CPU’en så den ikke overopheder. Mellem CPU og kølehoved skal der altid et lille lag kølepasta som gør forbindelsen mellem køler og CPU så tæt som muligt for bedre varmeafledning. 

Der findes en masse forskellige løsninger på hvilket kølesystem du kan vælge (Luft/Vandkøling/custom vandkøling). Artiklen vil forklare mere om forskelle længere nede

Intel/AMD standard kølere

Den mest basale løsning du kan bruge inden for CPU køling, er at bruge den køler der følger med CPU’en. Både INTEL og AMD CPU’er kommer med en standard køler medfølgende CPU’en. Disse kølere er helt fine til mange builds. 

Vælger du lidt større CPU’er vil jeg dog altid anbefale at gå et skridt op og købe en 3 parts køler. Prisen starter ved ca. 250 kr. Det er derfor ikke en voldsom investering for at få et meget mere stabilt system. 

Et par eksempler der viser hvor skillelinjen efter min mening går mellem standard køler og 3 parts køler:

AMD Ryzen 5 3600xHer er en standard AMD køler nok
AMD Ryzen 7 3700xHer ville jeg gå et step op og bruge lidt penge på en bedre køler
INTEL 10400Her er standard INTEL køler nok
INTEL 10700Her ville jeg gå et step op og bruge lidt penge på en bedre køler

Guide til CPU køling – Vandkøling vs luftkøling

Et stort emne der er omgærdet af mystik og myter er luftkøling vs. vandkøling. Man kunne fristes til at tro at vandkøling bare altid er bedre da det umiddelbart er mere avanceret. Det er dog ikke altid tilfældet. Der er en masse luftkølere der kan outperforme vandkøling og omvendt. Så det er svært at lave en tommelfingerregel. Det skal dog siges at de helt store og dyre vandkølere langt oftest vil outperforme selv de bedste luftkølere. Det er bare ikke så sort hvidt. Der er fordele og ulemper ved begge valg. Begge valg kan dog være rigtigt solide.

Guide til CPU køling – Luftkøling

Guide til CPU køling

Luftkølere er generelt den billigste løsning. Prisen starter på ca. 250 kr. og går op til 8-900 kr. Luftkøling er også den mere simple løsning både i forhold til arkitektur og montering, da hele kølesystemet er monteret direkte oven på CPU’en. En luftkøler fungerer simpelthen ved at der sidder en stor radiator direkte oven på CPU’en, der leder varmen væk ved hjælp af 1-2 blæsere monteret direkte på radiatoren. De bedste luftkølere kan sagtens performe bedre end mange vandkølere. De bedste vandkølere vil dog stadig slå de bedste luftkølere. Der er dog både fordele og ulemper ved luftkøling

Fordele ved luftkølingUlemper ved luftkøling
Prisen er oftest lavere. Mere for pengeneKan ikke konkurrere med de bedste vandkølere
Kan ikke lække væske som vandkølere kanDer kan være pladsproblemer med de helt store luftkølere. Kan støde på andet hardware
Kræver ikke vedligeholdelse udover lidt rengøringKan være lidt bøvlede at installere

Vandkøling:

Guide til CPU køling

Vandkølere idag er blevet simplificeret voldsomt, og du skal derfor ikke være bekymret for om det kræves en ingeniøruddannelse for overhovedet at kunne montere og bruge dem. Prisen er dog typisk højere end ved luftkøling. fra 300kr til 2000+ kr. I dag er standarden kaldet AIO (all in one). AIO er lukkede systemer hvor kølervæsken er pre-installeret fra producenten og løber gennem radiatoren ud til kølehovedet på CPU’en i en cirkulation. Så de er faktisk overraskende nemme at montere. Du skal derfor ikke være bange for at skulle bøvle rundt med væsker osv. Funktionaliteten i en AIO er lidt anderledes sammenlignet med luftkøler men ikke radikalt anderledes. Hvor luftkøleren har radiatoren direkte monteret på CPU’en, har AIO systemer et kølehoved monteret på CPU’en der afleder varmen via 2 slanger og ud i en radiator med 1-3 blæsere monteret i kabinettet. Blæserne leder varmen væk fra radiatoren så du må ikke tro at det kun er selve kølehovedet der køler. Kølehovedet er kun en del af løsningen

AIO systemer har forskellige størrelser der er defineret ved blæser størrelsen og radiator størrelsen. Generelt set med meget få undtagelser, betyder større radiator bedre køling. Her er de mest gængse størrelsesformater:

FormfaktorBlæser størrelse og antalRadiatorstørrelse
120mm1x 120x120mm blæser120x120mm
240mm2x 120x120mm blæsere120x240mm
280mm2x 140x140mm blæsere140x280mm
360mm3x 120x120mm blæsere120x360mm

Som nævnt tidligere er der både fordele og ulemper ved at køre med en AIO vandkølerfremfor luftkøler. Det er derfor ikke så sort hvidt hvad du skal gå efter. Det kan også falde tilbage på personlig præference og subjektiv holdning såsom udseende. Mange vil synes at AIO ser lidt mere blæser ud om man vil.

Fordele ved AIOUlemper ved AIO
De helt store vandkølere køler bedre end luftkøling. Specielt v. overclockingPrisen er typisk højere. Man får mindre for pengene
Kølehovedet støder ikke på hardware. Giver bedre plads til luftcirkulationDer er en mikro chance for at der kan være læk i vandsystemet
Mange synes vandkøling ser federe udKræver udskiftning af væsken hvert 2-3 år

Custom cooling

Guide til CPU køling

En tredje løsning udover luftkøler eller AIO vandkøler er at gå med custom vandkøling. Der findes forskellige systemer inden for custom, hvor nogle systemer kun køler CPU’en mens andre systemer kan køle både CPU(læs mere), grafikkort(læs mere) og bundkort(læs mere). Custom vandkøling giver den bedste køleløsning men det er også klart den dyreste form for køling, og det kræver en del ekspertise at kunne installere kølesystemet. Prisen vil være mange gange højere end standardløsninger. Custom vandkøling er ikke en nødvendighed. Der hvor custom vandkøling virkelig skinner igennem er hvis du skal overclocke din CPU eller dit grafikkort. Dog kan mange AIO systemer også håndtere end overclocked CPU så custom vandkøling er ikke et must ved overclocking. 

Et andet argument for custom vandkøling vil være at det simpelthen ser super blæret ud. Du får et system der ser mere unikt ud, og adskiller sig fra langt de fleste andre computere. Det er også ved custom vandkøling at man kan modificere udseendet mest i computeren, og give den et personligt præg. Som ved alting er der selvfølgelig fordele og ulemper ved custom køling

Fordele ved custom vandkølingUlemper ved custom vandkøling
Den bedste køleløsning. Specielt ved overclocking af CPU/grafikkortEr meget dyrere end andre køleløsninger
Ser super blæret ud! Kan modificeres til dit behovKræver stor ekspertise at installere/vedligeholde
Meget lydsvagtStørre risiko for læk og fejlmontering sammenlignet med andre løsninger

Guide til CPU køling – Støjniveau:

Guide til CPU køling

Støjniveauet på forskellige køleløsninger varierer rigtigt meget fra produkt til produkt. Det er meget svært at sige noget generelt. Nogle kølere er praktisk talt lydløse, mens andre kølere kan larme lidt ved høj belastning. Dette gælder både luftkølere og AIO vandkølere. Det bedste råd er derfor at undersøge de enkelte produkter og evt. læse anmeldelser og sammenlign. Det er dog et vigtigt punkt da unødig støj, ofte kan genere spil oplevelsen eller arbejdsroen, hvis din computer er en arbejdscomputer. Det er derfor et punkt man ikke bør ignorere eller undervurdere.

 

Udseende:

Udseendet på CPU køleren, og computeren i det hele taget, er en subjektiv vurdering fra person til person. Det er derfor svært at sige noget generelt om dette. Det skal dog siges at der er stor forskel på den finish der er på de forskellige kølere. Nogle systemer kan virke som ‘noget af en klods’ mens andre systemer ser mere ‘elegante’ ud. Nogle systemer, både vand og luftkølere, har RGB (lys) mens andre systemer ikke har. RGB har dog ingen ydelsesmæssig fordel. Typisk er RGB versioner og non-RGB versioner identiske i ydelse, udover at blæserne kan lyse og kølehovedet på vandkøleren kan lyse.

Konklusion

Guide til CPU køling

Der er mange myter og misforståelser om CPU køling. Både vandkølere og luftkølere er gode løsninger. Det afhænger af den enkelte bruger. Der er dog selvfølgelig forskelle som jeg har forsøgt at beskrive i artiklen. Det hele er bare ikke så sort/hvidt. Hvis du sørger for at undersøge forskellige mærker både inden for luft- og vandkøling er du rigtigt godt stillet. Både vandkøling og luftkøling har sine fordele og ulemper.

Jeg håber at artiklen har været lærerig og informativ. Har du yderligere spørgsmål om CPU køling er du altid velkommen til at kontakte os hos Simply Gaming. Mange tak for din tid